onsdag den 3. juli 2013

Første rigtige produkt med den nye maskine

Jeg har leget lidt med den nye maskine- Pfaff coverlock 4.0. Det er bare en skøn maksine. Den kan sy både alm. overlock og dæksøm. Dog skal maskinen have flyttet nåle og trådes om når man skifter fra den ene funktion til den anden. Så det kræver lidt omtanke mht hvormeget der kan overlockes inden der syes dæksøm, men det må jeg vel blive bedre til at gennemskue, når jeg har syet lidt flere projekter :)

Jeg har dog et lille problem, som du måske kan hjælpe mig med... det er når jeg skal sy dæksøm, så kan min maskine ikke rigtig tage fat i stoffet!! Lidt træls. Har su et godt fif, så hører jeg gerne fra dig... 

Det første jeg forsøgte mig med var en Ottobre model af et par leggins med lommer. Stoffet er fra stof 2000, hvor der var udsalg på mange fine stykker stof ;)





Her kan du se at lommen er syet med dæksøm, hvor jeg har syet fra bagsiden - jeg kan godt li effekten det giver. Og stikningen kunne med fordel have været syet med lilla tråd :)


Der er rigtig kommet gang i mine roser i haven. De er bare så flotte, så jeg tog lige lidt billeder af dem i går, hvor vejert var skønt. Lidt ærgeligt at man ikke kan gengive duften, for de dufter så fantastisk.


1 kommentar:

  1. Hvor lækkert med udvidet maskinpark - jeg går bare og venter på at nogen forærer mig en simpel overlocker ;-P Super søde leggins, troede først det var liberty-jersey. Og smuk, smuk rose på nederste billede, så symmetrisk!

    SvarSlet