fredag den 25. maj 2012

Så blev der endelig noget færdigt

Ja, det er nu ikke det jeg er bedst til, altså at få ting lavet færdige. Jeg har nye projekter som skal prøves af. Men jeg øver mig meget. Der er pinsemarked i morgen i Hejls og til det skal jeg jo lave tingene færdige. Jeg skal have lavet nogle flere svampe, de tager lidt for lang tid at lave endnu, jeg har ikke helt opskriften i hovedet - men øvelse og noget mere øvelse, så skal det nok komme. 

Jeg havde ellers regnet med at skulle have elefanter med som barnevognsophæng, men nøj hvor de driller og jeg er slet ikke tilfreds, så det må blive en anden gang. Og så må jeg hellere lægge billeder ind.




Da jeg gik en tur i haven i eftermiddag så jeg den flotte pink blomst var sprunget ud - behøver jeg at sige at jeg elsker den? 




Hårbøjlerne blev også endelig færdige, de skulle egentlig bare samles... kender du det?!! Men nu er det gjort og jeg kan lave flere svampe med god samvittighed. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar